Royal Canadian Airforce

Royal Canadian Airforce

Torsdag den 24. september 1942

I dag hvor kvinderne med rette fejrer deres internationale kampdag, og de rettigheder de har kæmpet for at opnå, så har jeg tænkt lidt over dem der har taget kampen for alles frihedsrettigheder.

Cirka 2 km nord for den dansk/tyske grænse på landevejen mod Sønderborg, er der et lille skilt på venstre side af vejen. Den simple tekst på skiltet er ”Mindesten”. 400 meter inde på vejen i et krat står en sten. Den sten fortæller en historie.

Året var 1942. 2. Verdenskrig var godt i gang. Sommeren havde budt på det første af et slag som skulle blive berømt, slaget omkring El Alamein i Ægypten hvor tyskerne anført af Erwin Rommel havde vist store evner i ørkenkrig. Tyskerne virkede ikke som om de havde tænkt sig at give op.

På den anden side af Atlanten var USA og Canada indtrådt i krigen efter angrebet på Pearl Harbor i december 1941. Tusinder af unge mænd blev indkaldt til hæren. For mange gik turen til Europa. En del af dem skulle være piloter. Tyskland og dets industri skulle bombes til en overgivelse.

En gang over midnat den 24. september gik 7 mænd ombord på et Halifax fly på en base i England. LQ-R hed maskinen. 6 canadiere samt en ung mand fra Australien. Målet var byen Flensborg lige syd for den dansk/tyske grænse. Byens skibsværft skulle bombes. Værftet byggede ubåde til den tyske marine, og denne produktion måttes stoppes, for at redde de allieredes transport af forsyninger på tværs af havene.

Klokken lidt over 04:00 gik det galt. Maskinen blev ramt af tysk anti-luft skyts, brød i brand, og styrtede ned. Alle ombord blev dræbt.

Klokken var præcist 04:08 torsdag den 24. september 1942. For William M. Webb, John M. Rankin, Edward E. Gervais, John H. Kaufman, William Sheldon, Mervyn K. Burke samt John Ott var kampen for andres frihedsrettigheder slut. De kom aldrig hjem igen.

Skønt fjernt fra deres egne lande, og nazismens rædsler, gav de deres liv for en større sag – friheden.

For hvad var det de kæmpede for? De kæmpede for den frihed, og de rettigheder, vi i dag ofte tager som en selvfølge. De kæmpede for at stoppe nazismens forbrydelser mod menneskeheden.

De kæmpede for retten til at tale frit, retten til at skrive sin mening, samt tro på den gud, man synes giver mening i ens tilværelse. Uden deres indsats, ville vi nok ikke have kendt til den frihed vi har i dag.

Vi skylder dem en kæmpe tak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s