Politisk Petanque

 

236.860 mennesker. 236.860 stemmer.

 

Vi taler om Enhedslisten. Nogle af Danmarks største medie darlings. For det virker som om, de fleste danske journalister mangler den kritiske sans når det kommer til Enhedslisten. Hvad vil de med det danske samfund?

For hvis vi skal tro på ovenstående, så har vi i Danmark 236.860 mennesker, som savner fattigdom, vareknaphed og censur.

Jamen, det kan jo ikke passe. Nej vel?

Måske er det at stemme på Enhedslisten, det samme som at blive medlem af en Petanque klub? De fleste kan smide en kugle, men det er jo ikke ensbetydende med, at alle har læst – og forstået – reglerne. Man må spørge sig selv: Har alle de vælgere virkeligt læst partiets program? … … – jeg har min tvivl.

Jeg nægter simpelthen at tro på, at så mange mennesker ønsker noget, som alle andre for længst har opgivet, hvis vi lige ser bort fra to lande, hvor borgerne ikke er blevet spurgt – eller har, turde gøre oprør: 

Cuba og Nordkorea.

Måske skyldes Enhedslistens succes, at deres frontfigurer har medietække? Jeg ved det ikke, men jeg indrømmer gerne, at Johanne Schmidt-Nielsen er en hel del pænere end Raul Castro, eller Kim Jung-Un. Det med khaki uniformer er bare så old school – specielt i vores del af verden.

Ifølge tidligere udmeldinger fra partiet skal Danmark snart igennem en revolution. Til at starte med, hed det én tandbørste per mand, og så i kollektiv. Nu må vi så åbenbart godt slippe for kollektivet – mod at forære de danske virksomheder til revolutionens sønner. Nej, året er ikke 1880, men 2014(!?)

”Fagbevægelsen har forsømt offensivt at stille krav til organiseringen af arbejdet og til hvad, der produceres af hvem og hvor. Hermed har fagbevægelsen isoleret sig i forhold til de nye generationer af arbejdere, som stiller krav om medbestemmelse og demokrati – også på arbejdspladserne”[i]

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Skal Jens Hansen eller 3F nu til at bestemme, om der må laves letmælk eller ymer? Eller om produktionen skal foregå i Christiansfeld eller i Næstved? Eller – hvordan skal det lige forstås? 

Nåh nej, vi taler om god gammeldags planøkonomi. En kæmpe succes – specielt hvis man spørger dem, der har prøvet den. Det største problem dengang var bare ikke placeringen af produktionsapparatet. Nej, det største problem var nærmere det manglende output – samt de efterfølgende tomme butikshylder.

Mon ikke det interesserer Jens Hansen mere, hvor meget der går ind på budgetkontoen, samt at der er ordnede arbejdsforhold og et fornuftigt kørselsfradrag – end om køreturen går til Christiansfeld eller Næstved? – for ikke at snakke om, hvorvidt der laves letmælk eller ymer. Det kunne jeg godt forestille mig.

”Det forhold, at det kapitalistiske samfund bygger på privat ejendomsret og markedsøkonomi har alvorlige konsekvenser ikke blot for samfundet og det enkelte menneske men også for naturen og miljøet. 
Den private ejendomsret betyder at væsentlige samfundsmæssige ressourcer udnyttes udfra private interesser, hvor ejerne ikke behøver tage hensyn til samfundets interesser. Udnyttelsen styres i stedet af ejernes ønske om at optimere deres profitter, ofte uden hensyn til miljøet og fremtidige generationer”[ii]

Jeg ved ikke, hvem der fik ovenstående kapitel skrevet ind, men det kan næppe have været en person, der har været længere væk end på en weekendtur til Berlin. For hvis der nogensinde har været en produktionsform, som var og er nedbrydende for miljøet, så må det være kommunismen og planøkonomien. Måske gik der lidt for meget teoribog i den? – jeg tror det.

Og bedst som jeg gik og troede, at socialismen var noget med kærlighed og solidaritet, faldt jeg over denne paragraf:

“Socialt drejer det sig om at omfordele fra privat til kollektivt forbrug på områder, hvor kollektivt forbrug kan sikre en mere ligelig adgang til behovsopfyldelse og hvor belastningen af naturgrundlaget samtidig kan gøres mindre, også ved at flere deles om at bruge et produkt som f.eks. en bil, en vaskemaskine, en computer”.[iii]

Fælles køkken, bad og tøjvaskefaciliteter, har man jo hørt om i et kollektiv. Men punktet med computeren er næppe skrevet af folk med teenagere i huset. Deles om en computer..? – ja så tror jeg også på den med Julemanden – og hvor er solidariteten med de voksne?

Jo mere man læser i Enhedslistens principprogram, jo mere virkelighedsfjernt virker det. Mon de danske journalister har nærlæst programmet? – det er jeg ikke helt sikker på. At dømme efter den naivitet de møder partiet med, kan jeg have min tvivl.

For det giver stof til eftertanke, at et parti som i starten af marts, i ramme alvor, foreslog en nationalisering af den danske industri, samt et forbud mod at tjene penge på andre mennesker, fik nogenlunde den samme mængde overskrifter, som da de Konservative forleden foreslog en opgradering af den danske flåde.

En gennemførsel af Enhedslistens forslag, ville med garanti have udløst den største forandring i det danske samfund, siden indførslen af den almindelige værnepligt i 1848, som igen hænger sammen med ophævelsen af Stavnsbåndet den 20. juni 1788. Det kalder jeg tankevækkende.  

 

 


[i] Enhedslistens princip program på deres hjemmeside

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s